Fun Art 1-års Fødselsdag

Fun Art Blokhus fylder 1 år, og det fejrer vi med en hel dag fyldt med oplevelser og en storslået dobbeltkoncert om aftenen!

Hele dagen kan du tage familien med i vores aktivitetspark, hvor I bl.a. kan prøve kræfter med aktiviteter som minigolf & fodboldgolf, brænde krudt af i trampolinerne eller i vores indendørs legeland, og gå på opdagelse blandt de flere end 60 street art-inspirererede kunstværker, der findes rundt omkring i parken.

Om aftenen er det tid til koncert, og her gæster to af Europas mest anerkendte coverbands scenen:

  • The Policed (NL) – Et af Europas førende The Police-tributebands, der med stor musikalitet og autenticitet leverer hits som Roxanne, Every Breath You Take og Message in a Bottle.

  • AC/DC UK (UK) – Et energisk og kompromisløst tribute-band, der hylder AC/DC med alt fra de hårdtslående klassikere til de største publikumssucceser.

Koncerten foregår indendørs i Fun Art Blokhus’ koncertsal med både stå- og siddepladser, og billetprisen på kun 95 kr. giver adgang til hele aktivitetsparken i løbet af dagen samt koncerten om aftenen.

Der er et begrænset antal billetter til salg – så skynd dig at sikre din plads til en dag for hele familien og en aften, du ikke vil gå glip af.

Pris:

115 kr.

Sted: 

Koncertsalen

Kategori: 

Fest & Farver, Koncerter

Varighed: 

4 timer

Seating: 

Ståpladser

Nyd et lækkert måltid før dit event

På Café Fun Arts eventbuffet finder du altid et lækkert, varieret udvalg af kød, fisk eller fjerkræ – minimum 3 forskellige slags.

Der vil som minimum være 2 slags kartofler med hjemmelavede saucer.

Hertil serveres et udvalg af årstidsbestemte salater samt hjemmebagt brød med tapenade.

Til dessert kan du nyde 2 slags oste samt “noget sødt”.

Koncertbuffeten er del af billetten “Standard m/spisning”.

Spørgsmål vedr. mad/drikke rettes til Café Fun Art på 29 81 25 05 eller cafe@funart.dk.

Øvrige spørgsmål rettes til administrationen på 39 39 25 05 eller info@funart.dk.

Andre arrangementer