Katrine Undersøger

Vi skyder skolernes efterårsferie 2025 i gang med et brag, når Katrine Bille og hendes dygtige liveband spiller teaterkoncert med musikken fra Katrine Undersøger og formidler vild viden om naturvidenskabelige fænomener.

Katrine Bille (kendt fra bl.a. Ramasjang-programmerne “Lille Nørd” og “Luk op, Luk i”) er i øjeblikket aktuel med børneprogrammet “Katrine Undersøger”. Et program om naturvidenskab, fyldt med sjove eksperimenter, vild viden og masser af vidunderlig musik.

Vi skal opleve lyset dele sig i alle regnbuens farver, lytte til lydbølger, lade os rive med af vinden, håbe på vi flyder ovenpå, undgå at brænde os på ilden og lege med at prøve at fange de magiske sæbebobler.

Kom og vær med til en spændende og lærerig dag hos Fun Art Blokhus – første søndag i skolernes efterårsferie.

Pris:

169 kr.

Sted: 

Koncertsalen

Kategori: 

Børn & Unge, Events

Varighed: 

45 min.

Seating: 

Unr. siddepladser

Hvad er lyd? Hvor kommer blæst fra? Hvad er sten lavet af?

Katrine tager ud for at undersøge det og i selskab med eksperter kommer hun både fantastiske steder hen og laver eksperimenter med naturens fænomener, for at blive klogere på dem.

Katrine Billes spektakulære show er en stor oplevelse med indbygget sjov og spændende læring, som børnene elsker og kender fra TV.

Gå ikke glip af denne lærerige, musikalske og sjove teaterkoncert, som uden tvivl vil underholde både store og små, og gøre os lidt klogere på vores vilde, vidunderlige og videnskabelige verden.

Fra 3 år og opefter.

Spørgsmål vedrørende arrangementet rettes til administrationen på 39 39 25 05.

Andre arrangementer