Johan Moorman

DANSK

Johan Moorman blev født i 1979, og blev til som kunstner i Eindhoven, i Holland.

Moormans kunstnerkarriere er defineret ved hans konstante eksperimentering med medium og stil. Han blev dybt påvirket af den teknologiske bevægelse, der fulgte hans ungdom, og hans senere uddannelse på Willem de Kooning Akademiet i Rotterdam.
Moorman bliver inspireret af blandt andet lego, arkadespil og De Stijl, en kunstnerisk bevægelse i Holland i 1920’erne, der blev pioneret af Piet Mondrian og Theo van Doesburg.
De Stijl opererede med en reduceret abstraktion, hvor primære farver og geometriske former dannede idealet. De Stijl kunstnere mente, at det æstetiske lå i at strippe alt unødvendigt og forstyrrende fra værket, og dermed opnå en simplistisk harmoni.
Johan Moormann bringer elementer af De Stijl til hans gavlmalerier, men hans førnævnte interesse i arkadespil og postmoderne arkitektur er umulig at overse. I en stil der inkoorporerer klassiske grafiske elementer, men også anti-designens ønske om at udvide forbrugernes forståelse af design, har Moorman skabt et nostalgisk værk i Blokhus.
Moorman har også sine rødder i graffitien, men er nu mere interesseret i at male billeder af de urbane omgivelser, i stedet for på. Værket har en repetitiv, gennemgående opstilling, som minder om det rutineprægede mønster en by eksisterer i.

ENGLISH

Johan Moorman was born in 1979 and became an artist in Eindhoven, Netherlands.

Moorman’s artistic career is defined by his constant experimentation with medium and style. He was deeply influenced by the technological movement that followed his youth and his later education at the Willem de Kooning Academy in Rotterdam.
Moorman draws inspiration from various sources, including Lego, arcade games, and De Stijl, an artistic movement in the Netherlands in the 1920s, pioneered by Piet Mondrian and Theo van Doesburg.
De Stijl operated with reduced abstraction, where primary colors and geometric forms created an ideal. The De Stijl artists believed that aesthetics lay in stripping away all unnecessary and disturbing elements from the artwork, thus achieving a simplistic harmony.
Johan Moorman brings elements of De Stijl to his murals, but his aforementioned interest in arcade games and postmodern architecture is impossible to overlook. In a style that incorporates classic graphic elements, as well as the anti-design movement’s desire to expand consumers’ understanding of design, Moorman has created a nostalgic piece in Blokhus.
Moorman also has his roots in graffiti but is now more interested in painting images of urban environments rather than on them. The work features a repetitive, overarching arrangement that resembles the routine patterns in which a city exists.

DEUTCH

Johan Moorman wurde 1979 geboren und entwickelte sich als Künstler in Eindhoven, Holland.

Moormans Künstlerkarriere ist geprägt von seinem ständigen Experimentieren mit Medium und Stil. Er wurde tief von der technologischen Bewegung beeinflusst, die seiner Jugend folgte, sowie von seiner späteren Ausbildung an der Willem de Kooning Akademie in Rotterdam.
Moorman lässt sich unter anderem von Lego, Arcade-Spielen und De Stijl inspirieren, einer künstlerischen Bewegung in Holland der 1920er Jahre, die von Piet Mondrian und Theo van Doesburg begründet wurde.
De Stijl arbeitete mit reduzierter Abstraktion, bei der primäre Farben und geometrische Formen das Ideal bildeten. Die De Stijl-Künstler waren der Meinung, dass das Ästhetische darin lag, alles Unnötige und Störende aus dem Werk zu entfernen, um so eine simplistische Harmonie zu erreichen.
Johan Moorman bringt Elemente von De Stijl in seine Wandmalereien ein, doch seine bereits erwähnte Vorliebe für Arcade-Spiele und postmoderne Architektur ist nicht zu übersehen. In einem Stil, der klassische grafische Elemente integriert, aber auch das Bestreben des Anti-Designs widerspiegelt, das Verständnis der Verbraucher für Design zu erweitern, hat Moorman ein nostalgisches Werk in Blokhus geschaffen.
Moorman hat zudem seine Wurzeln in der Graffiti-Kunst, ist jedoch jetzt mehr daran interessiert, Bilder der urbanen Umgebung zu malen, statt darauf zu sprühen. Das Werk weist eine repetitive, durchgehende Anordnung auf, die an das routinegeprägte Muster erinnert, in dem eine Stadt existiert.