Johnny Logan & Friends
Der er kunstnere, man husker for en sang. Og så er der Johnny Logan.
Med klassikere som “What’s Another Year”, “Hold Me Now” og “Why Me?” har Johnny Logan skrevet sig ind i europæisk musikhistorie – og nu kan han opleves live på Fun Art i Blokhus.
Johnny Logan har gennem årtier haft et helt særligt forhold til Danmark. Albummet Irish Connection, indspillet herhjemme med danske musikere, blev platin i Danmark og blev begyndelsen på en lang række populære danske koncerter. Efterfølgende udgav Johnny Logan albummet ”It Is What It Is” , som også blev en stor succes herhjemme.
På Fun Art går han på scenen sammen med FRIENDS – det danske band, der gennem mange år har været med til at skabe lyden omkring Johnny Logans danske koncerter.
Publikum kan glæde sig til en aften, der både rummer de store hits, musikken fra The Irish Connection og It Is What It Is + nyskrevne numre og naturligvis de sange, der gjorde Johnny Logan til den eneste artist, der har vundet Eurovision tre gange som sanger og sangskriver.
Og på Fun Art kommer man helt tæt på.
Med kun 950 siddepladser bliver det en koncert, hvor en af Europas mest markante Grand Prix-stemmer kan opleves i rammer, der giver plads til både musikken, historierne og nærværet.
Pris:
Sted:
Kategori:
Varighed:
Seating:
Status:
Nyd et lækkert måltid før dit event
På Café Fun Arts eventbuffet finder du altid et lækkert, varieret udvalg af kød, fisk eller fjerkræ – minimum 3 forskellige slags.
Der vil som minimum være 2 slags kartofler med hjemmelavede saucer.
Hertil serveres et udvalg af årstidsbestemte salater samt hjemmebagt brød med tapenade.
Til dessert kan du nyde 2 slags oste samt “noget sødt”.
Koncertbuffeten er del af billetten “Standard m/spisning”.
Øvrige spørgsmål rettes til administrationen på 39 39 25 05 eller info@funart.dk.
Andre arrangementer
Praktiske informationer
Siddepladser
Unummererede pladser:
Til koncerter med unummererede pladser vil der være både ståpladser, siddepladser v/borde og ståpladser v/ borde. Vi stiller op, så der er siddepladser til alle.
Nummererede pladser:
Til koncerter med nummererede pladser vil der være faste siddepladser som vælges under købsprocessen.
Garderobe
Garderobegebyr på 15 kr. tillægges billetter til arrangementer afholdt mellem 15/09 – 15/04 .
Garderoben findes i foyeren.
Handicapfaciliteter og ledsagere
Der er handicap-parkering ca. 50 meter fra indgangen til koncerthallen.
Kørestolsbrugere kan benytte hovedindgangen. Har du særlige behov ift. placering, bedes du give os besked herom senest 24 timer før afviklingstidspunktet, så vil vi så vidt muligt forsøge at finde den bedste plads til dig og dit selskab.
Ledsagere har gratis adgang mod forevisning af gyldigt ledsagerkort.
Kontakt os på 39 39 25 05 (tryk 5) for at booke din ledsagerbillet.
Adgang
Dørene til hallen åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet.
Ved koncerter med buffet starter spisningen typisk 2,5 timer før koncerten eller showet starter.
Vi sender en e-mail med relevante tidspunkter og praktisk information 1-2 dage før koncerten.
Transport
Vi har et samarbejde med Taxa Flexbilen v/ Jeannette L. Lorentzen, som kan kontaktes på 52 21 75 75 eller flexbilenaabybro@gmail.com.
Parkering
Vi har 300 gratis parkeringspladser lige uden for døren. Der er parkering foran hallen (indkørsel af Vesterhavsvej) samt bag hallen (indkørsel af Fårupvej).
El-ladestandere findes på begge parkeringspladser.
Find vej til Fun Art Blokhus
I bil:
Du finder Fun Art Blokhus på Vesterhavsvej 105 i Hune.
Klik på kortet og få en rutevejledning i Google Maps.
Med bus:
Rute 200 fra Aalborg til Blokhus kører lige forbi Fun Art.
