lørdag 21.09.2024 20.00

Henning Stærk

Siden debuten og den spæde start tilbage i 1960’erne har Henning Stærk været en fast bestanddel af den danske rockscene, og Henning Stærk er i dag en af dansk rocks mest kendte og respekterede sangere. Henning Stærks CV er efterhånden godt fyldt ud med blandt andet 2 platinplader, 4 guldplader og langt over 3.000 koncerter igennem en allerede lang og imponerende karriere.

Henning Stærk er en showman uden lige, og hans liveoptræden og musikalske repertoire er også grunden til, at publikum bliver ved med at valfarte til hans koncerter. For hvem andre kan egentlig svinge en mikrofon som Henning Stærk?

Rock n’ Roll er Henning Stærks ledestjerne, og hvem husker ikke sangene ”Fire”, ”Sweetheart” og ”Dreams to Remember”, som Henning Stærk alle har gjort til klassikere. Rutine fornægter sig aldrig, og Henning Stærk er altid garant for et show på allerhøjeste musikalske og underholdningsmæssige niveau.

Nyd en lækker buffet før koncerten

På Café Fun Arts koncertbuffet finder du altid lækkert kød, frisk fisk og/eller skaldyr, samt årstidens grønt og salater.

Når vi forbereder en buffet, er det vigtigt for os at tænke på, hvordan vi kan fremhæve de friske, sæsonbetonede råvarer.

Ved at vælge ingredienser, der er i sæson, kan vi sikre os, at vores retter ikke blot smager bedre, men også er mere bæredygtige og økonomiske.
Vi tager derfor også forbehold for ændringer i vores buffet.

Menuen for denne buffet kan findes her på siden ca. 14 dage før eventet.

Buffeten serveres 2,5 timer før koncertstart.

Har du spørgsmål til buffeten kan du ringe på 29 81 25 05 eller skrive en mail til cafe@funart.dk.

Øvrige spørgsmål til arrangementet kan rettes til administrationen på 39 39 25 05.

Andre arrangementer