torsdag 31.10.2024 20.00

Sanne Salomonsen

Sanne Salomonsen har gennem årtier været en institution i dansk rock og dannet grobund for en generation af håbefulde sangere rundt om i landet. På denne tour spiller hun hele sit store gennembrudsalbum ¨Sanne¨ fra start til slut. Da turnéen blev annonceret gik det så stærkt med billetsalget i København, at der kort tid efter kunne meldes UDSOLGT på Gamle Scene på det Kongelige Teater i København.

¨Sanne¨- albummet er fra 1989 og kan derfor fejre 35 års jubilæum i 2024. Publikum kan glæde sig til et gensyn med store hits som ”Kærligheden Kalder”, ”Hvis du forstod”, ”Jeg’ i live”, ”Sæt Fri”, ”Ingen kan forhindre” og ”Tænk på mig”. Musikken på albummet er skrevet af Rugsted & Kreutzfeldt der også producerede, og teksterne af Thomas Helmig, Anne Linnet og Mats Ronander.

Det ikoniske album gik som den første danske plade nogensinde nummer ét i Sverige, og solgte mere end en halv million eksemplarer i Skandinavien. Albummet blev årets mest solgte danske rockalbum, og udkom året efter i en engelsk version med titlen ”Love Is Gonna Call”.

I forbindelse med turnéen udtaler Sanne: ”Jeg glæder mig helt vildt til at spille mit største album igen fra start til slut og i den samme ånd det blev indspillet.”

Vi glæder os til at præsentere stemmen bag nogle af de største danske evergreens på scenen i Fun Art Blokhus, og ser frem til en aften med fællessang, god stemning og en veloplagt Sanne i topform!

Nyd en lækker buffet før koncerten

På Café Fun Arts koncertbuffet finder du altid lækkert kød, frisk fisk og/eller skaldyr, samt årstidens grønt og salater.

Når vi forbereder en buffet, er det vigtigt for os at tænke på, hvordan vi kan fremhæve de friske, sæsonbetonede råvarer.

Ved at vælge ingredienser, der er i sæson, kan vi sikre os, at vores retter ikke blot smager bedre, men også er mere bæredygtige og økonomiske.
Vi tager derfor også forbehold for ændringer i vores buffet.

Menuen for denne buffet kan findes her på siden ca. 14 dage før eventet.

Buffeten serveres 2,5 timer før koncertstart.

Har du spørgsmål til buffeten kan du ringe på 29 81 25 05 eller skrive en mail til cafe@funart.dk.

Øvrige spørgsmål til arrangementet kan rettes til administrationen på 39 39 25 05.

Andre arrangementer