lørdag 07.09.2024 20.00

Smukke Møller

ÅBNINGSTILBUD:

Entré til koncerten inkl. en genstand: 50 kr.!

Spænd dig fast i en tidsmaskine, hvor rejsen begynder med de tidligste Gasolin’-toner, og siden fører dig ind i Kim Larsens folkelige og lune univers.

Undervejs møder du Inga og Katinka, der trækker Smukke Charlie hen over gulvet i en forrygende retrorock, og hvor selv Fru Sauterne må sande, at det er en kold tid, vi lever i.

Du suser gennem Rabalderstræde, hvor der er sprut i stride strømme, frække chicks og friske fyre, og hvor lamperne aldrig går ud.

Er du til et stykke dansk rockhistorie, der aldrig dør, så er du til Smukke Møller. Eller som Larsen ville have sagt det: “Hvis du vil ha’ mig, så kom og ta’ mig!”

Nyd en lækker buffet før koncerten

På Café Fun Arts koncertbuffet finder du altid lækkert kød, frisk fisk og/eller skaldyr, samt årstidens grønt og salater.

Når vi forbereder en buffet, er det vigtigt for os at tænke på, hvordan vi kan fremhæve de friske, sæsonbetonede råvarer.

Ved at vælge ingredienser, der er i sæson, kan vi sikre os, at vores retter ikke blot smager bedre, men også er mere bæredygtige og økonomiske.
Vi tager derfor også forbehold for ændringer i vores buffet.

Menuen for denne buffet kan findes her på siden ca. 14 dage før eventet.

Buffeten serveres 2,5 timer før koncertstart.

Har du spørgsmål til buffeten kan du ringe på 29 81 25 05 eller skrive en mail til cafe@funart.dk.

Øvrige spørgsmål til arrangementet kan rettes til administrationen på 39 39 25 05.

Andre arrangementer